"R"

Forsiden

Katte

Indy

Sephia


(September 2007)
"R" blev desværre ikke vores kat alligevel, sagens sammenhæng kan ses nedenfor.
En uretfærdig opdrætter satte punktum for denne dejlige kat og vores drøm om at prøve os som hyggeopdrætter.
Vi talte med Retshjælp og 2 advokater som alle gav os medhold, men jeg har af personlige årsager valgt ikke at køre en sag mod opdrætter da jeg simpelthen bare ikke har lyst til det trækker i langdrag da jeg er i fuld gang med uddannelse og har en eksamen om 1½ måned.

Det er ærgerligt at personer som gerne vil være opdrætter får sådan en behandling i stedet for at blive støttet og der bliver udvist tiltro til en. Vi håber i fremtiden vi finder en opdrætter som vil vise os vejen frem og støtte os i godt og ondt.
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os, men vi siger med det samme vi oplyser IKKE opdrætters navn, adresse eller noget som helst.

 

Dato

Hvad er sket?

Fredag 14/9

Laver betalings aftale om hvordan og hvornår ”R” skal betales og hvornår hun skal leveres.

Killingen er ved ankomst vaccineret mod diverse sygdomme, dog ikke hos opdrætters egen dyrlæge.

 

Mandag 17/9

”R” bliver leveret om eftermiddagen og vi betaler 1000 kroner i depositum.

De resterende penge skal betales på den 1/11 og 1/12 med 1500 kroner hver forfaldsdag.

 

18 eller 19 sep.

- opdrætter spørger via sms hvordan ”R” har det og om hendes vægt

- Jeg svarer via sms hvordan ”R” har det og fortæller at hun vejer 1100 gram.

- Opdrætter svarer at hun vejede 1275 gram da hun afleverede hende.

- fra andre katte mennesker har jeg fået at vide det er normalt de taber sig når de kommer nye steder hen og gør ikke noget ved det.

 

 20-25 sept.

Vi sms’er frem og tilbage om diverse ting og om "R" har tynd mave – hvilket hun ikke har.

 

Tirsdag 25/9

- Opdrætter sender en mail efter jeg har svaret på en sms angående tørfoder og vådfoder. Allerede dagen efter vi fik ”R”, har jeg fortalt at ”R” ikke vil spise det foder hun fik med som er Royal Canin men at hun spiste af mine store kattes Hills mad og derfor købte vi Hills killingefoder.

- Desuden svarer jeg opdrætters mail med at jeg føler mig ked over hendes besked

- Opdrætter giver et råd om Zoolac da det har været givet en af killinger, men fordi ”R” havde det fint har vi ikke villet give det.

 

Fredag 28/9

Vi overvejer om vi skal køre ”R” til dyrlægen mandag da hun er begyndt at være træt og ikke gider lege.

Lørdag 29/9

Opdrætter ringer og spørger om hun må hente ”R” søndag og køre hende til sin egen dyrlæge mandag sammen med de andre killinger.

I god tro afleverer vi hende da hun vil blive afleveret den 1/10-07 igen efter dyrlæge besøget

 

Søndag 30/9

”R” bliver hentet om aftenen og vi aftaler med opdrætter afleverer hende igen mandag den 1/10 klokken 12.

 

Mandag 1/10

- Opdrætter ringer tidligt morgen inden hun skal til dyrlægen og siger hun beholder ”R” indtil hun er rask fordi hun er døden nær.

Opdrætter beskylder mig desuden for dyremishandling og spørger hvorfor jeg ikke bare har gjort som hun siger og givet hende det Zoolac.

- Jeg siger at hun skal aflevere ”R” som aftalt og bliver ked og græder da Opdrætter siger hun ikke vil.

Men hun kommer med hende om to uger

- samme morgen ringer jeg til hendes dyrlæge og beder ham ringe når han har undersøgt ”R” så jeg ved mere om hendes tilstand, og have det fra første hånds vurdering hvad jeg skal foretage mig fremover og spørger til det Hills foder som jeg har givet både i våd og tørfoder.

* Dyrlægen ringer efter Opdrætters besøg og fortæller at han har taget blodprøve af ”R” og at hun var meget tynd. Hun manglede et eller andet protein i sit blod og at hun var blevet sondefodret.

* Jeg spørger til om det foder jeg har til mine katte (Hills) og det special foder de laver til killinger om det i både tørkost og vådfoder ikke er godt foder.

* han svarer at det er rigtig godt foder og at jeg bare skal blive ved med at give det.

* Ja ”R” har tabt sig men det er højst sansynligt reaktionen på den vaccine som opdrætter har fået givet killingerne hos dyrlægen, og som også vaccinerer mod klamydia som nogle katte kan reagere stærkt på. Og i dette tilfælde reagerer 4 ud af 5 killinger fra samme kuld. Og at ”R” har reageret kraftigst på vaccinen.

* senere samme dag snakker jeg med opdrætter og hun vil ikke rigtig snakke så jeg mailer til hende.

 

Tirsdag 2/10

- Opdrætter sender en mail i stedet for at ringe, og siger hun er chokkeret over de trusler jeg kommer med (om at gå rettens vej hvis hun ikke udleverer vores kat), over at jeg har ringet til hendes dyrlæge og hun spørger om jeg har kontaktet andre fra hendes klub også.

- Jeg svarer tilbage at jeg ville have nøjagtigt at vide fra rette vedkommende hvad ”R” fejlede og hvad jeg skulle gøre fremover (det viser sig jo også at hun ikke giver mig de rette oplysninger).

Desuden har jeg ikke kontaktet andre og vil hellere ikke gøre det. Udover det er jeg chokkeret over hun har så lidt tiltro til at jeg ikke selv kan passe min kat. Og eftersom jeg næsten er hjemme hver dag så jeg det som en god mulighed for at der bliver holdt øje med hende.

 

Onsdag 3/10

- Opdrætter svarer at hun slet ikke kan forstå jeg kan sende hende en sms om at ”R” er ok, og nu skriver hun pludselig at hun er ligeglad med om der går 2 eller 10 uger inden ”R” er rask hun vil under alle omstændigheder beholde hende indtil da og siger her første gang at hun godt vil give os de 1000 kroner tilbage som vi har betalt i depositum.

-  Vi svarer at vi ikke ønsker pengene men ønsker katten og venter på hende.
”R” havde det fint dengang opdrætter spurgte. Så vi føler os ret angrebet.

Vi skriver desuden at uanset hvad der er sket vil vi gerne vide hvordan ”R” har det og om hun tager på.

Torsdag 4/10

Opdrætter svarer at ”R” har taget på.

 

Fredag 5/10

jeg spørger til ”R” via mail.

 

Lørdag 6/10

Opdrætter svarer at hun stadig ikke spiser så meget og er træt.

 

Mandag 8/10

Sender en mail og spørger til ”R” – ingen svar

 

Tirsdag 9/10

Sender en mail igen og spørger til ”R” – stadig ingen svar

 

Onsdag 10/10

- Får et anbefalet brev fra opdrætter med en opsigelse af salgsaftalen og en check på 1000 kroner.

I opsigelsen af ”R” står at hun ikke kan bruges til avl og show alligevel.

- Jeg ringer til opdrætter og siger at vi ikke ønsker at tage de 1000 kroner tilbage men ønsker katten.

Hun svarer blot at hun ikke vil sælge ”R” til os alligevel.

- Jeg siger at jeg vil kontakte en advokat.

Samme dag ringer jeg til Retshjælp Odense og snakker med en jurist om hele denne sag, og får at vide at opdrætter skal udlevere ”R” omgående.

- Senere sender jeg opdretter en sms om at hun skal udlevere katten straks da det hun gør er ulovligt. Vi har overholdt vores aftale.

- Samme dag tager jeg kontakt til advokat.

 

Torsdag 11/10

Snakker med advokat og ved jeg har retten på min side og at det nu er op til mig om jeg vil køre sagen mod opdrætter.

Idet vi har overholdt vores salgsaftale er der ingen slinger i valsen og vi vil helt sikkert få ”R”.

Jeg vælger at sige jeg kontakter dem igen mandag når jeg har tænkt over det i weekenden

Søndag 14/10

Jeg vælger IKKE at køre en sag imod opdrætter da jeg ikke ønsker at støtte hendes opdræt og få hendes navn frem på stamtavler fremover med den behandling vi har fået.

Desuden kan ”R” efter sigende jo ikke bruges til avl og show mere ifølge opdrætter… MEEEEN lad os nu se om ikke der en dag alligevel er en kat ved dette navn som pludselig ses på udstillinger og får kuld.

En dejlig killing er ”R” og jeg håber hun får det godt. Held og lykke ”R”

Søndag den 14/10 senere Jeg får en mail fra opdrætter om at hun vidste jeg ikke ville føre en sag for der var ingen sag. Men her er beviset på at der var en sag . Jeg gider ganske enkelt ikke lægge navn til en killing hvor man har fået en så dårlig hjælp.
Misrøgt er der ikke tale om så vi har stadig retten på vores side. Men lad sagen ligge jeg gider ikke bruge mere negativ krudt på den.
Bevismailen fra advokaten Hej Peggy-Sue

Jeg har kigget på de fremsendte oplysninger. Såfremt det du skriver er korrekt, og I ikke har misligholdt aftalen, er katten din. Dette betyder, at I med fogedrettens hjælp kan få udleveret katten fra sælger. Der stilles dog krav om, at I over for fogedretten kan godtgøre retten til katten. Dette vil formentlig kunne opfyldes ved hjælp af kontrakten.

Dette følger af retsplejelovens § 528:

"Skal den forpligtede fraflytte en fast ejendom eller give den berettigede en rådighed over denne, eller skal den forpligtede udlevere rørligt gods til den berettigede, gennemtvinger fogedretten så vidt muligt umiddelbart, at pligten opfyldes."

Og videre § 596:

"Besiddelskrav som nævnt i § 528 kan gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, såfremt den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede."

For gennemførelse af ovenstående kræves, at der indgives anmodning om foretagelse af umiddelbar fogedforretning ved fogedretten på det sted, hvor sælger har bopæl, dvs. i vedkommendes retskreds jf. retsplejeloven § 598.

Når ovenstående er sagt, beder jeg Jer overveje, om en fogedsag vil være det værd. I skal heri indregne sagsomkostninger, samt risikoen for at sælger har beviser for misrøgt af katten.

Endelig skal jeg bemærke, at såfremt I ønsker at vi skal gøre yderligere ved sagen, er vores timepris kr. 1.600 pr. time.

Håber ovenstående har været til Jeres hjælp.

Med venlig hilsen

Kielberg Advokater